En aktie er et værdipapir, der viser, at du som investor har en ejerandel i et selskab. Det gør dig til medejer og giver dig retten til at få del i selskabets overskud og eventuelle udbytte. Når du køber en aktie, ejer du altså en given procentsats af en virksomhed. Kursen på en aktie er aktiens værdi på et givet tidspunkt, og den kan både stige og falde. Markedsværdien af et selskabs aktier fastsættes ud fra kursen på aktierne ganget med antallet af aktier. Du tjener på din aktie, hvis kursen stiger, og du sælger den til en højere pris, end du købte den for, eller hvis en del af selskabets overskud bliver udbetalt til aktionærerne. Som aktionær har du én stemme pr. aktie til at vælge, hvem der skal sidde i bestyrelsen.